Badevandskvalitet er et mål for, hvor rent og sikkert vandet er på steder, hvor mennesker bader, som ved strande, søer og havnebade. Vurderingen bygger især på sundheds- og miljøkrav, der skal vise, om vandet udgør en risiko for dem, der opholder sig i det. I praksis handler det ofte om, hvor meget bakterieforurening der findes i vandet, men også om forhold som alger, sigtdybde og forurening efter kraftig regn.
Hvordan måles badevandskvalitet?
Myndigheder måler badevandskvalitet ved at tage prøver af vandet og analysere det for bestemte bakterier, som kan være tegn på forurening fra spildevand eller afstrømning fra land. Resultaterne sammenholdes med nationale og europæiske grænseværdier, og badeområder klassificeres typisk som for eksempel udmærkede, gode, tilfredsstillende eller utilstrækkelige.
Kvaliteten kan dog ændre sig hurtigt. Efter kraftig nedbør kan regnvand overbelaste kloaksystemer og føre bakterier, næringsstoffer og andet forurenende materiale ud i havet eller søer. Derfor kan et badeområde godt være sikkert det meste af sommeren, men midlertidigt frarådes efter en regnvejrsperiode. Varslinger ved stranden eller på kommunale hjemmesider er derfor en vigtig del af informationen til badende.
Hvorfor er det vigtigt?
God badevandskvalitet beskytter folkesundheden. Hvis vandet er forurenet, kan badende risikere maveinfektioner, hudirritation eller andre sygdomme. Samtidig er badevandskvalitet også et tegn på den bredere miljøtilstand i søer, åer og kystområder. Når kvaliteten er høj, peger det ofte på, at spildevandshåndtering, naturbeskyttelse og lokal vandforvaltning fungerer godt.
Begrebet har også stor betydning i aktuelle nyheder om klima, infrastruktur og miljø. Mere ekstrem nedbør, overløb fra kloakker og debat om rensning af spildevand gør badevandskvalitet til et vigtigt mål for både borgernes sikkerhed og samfundets evne til at passe på vandmiljøet.