Et bagholdsangreb er et planlagt angreb, hvor angribere ligger skjult og venter på, at et udvalgt mål kommer inden for rækkevidde. Formålet er at overrumple modparten og opnå en taktisk fordel, før den kan nå at reagere. Begrebet bruges især i militær sammenhæng, men kan også optræde i beskrivelser af kriminalitet, politiaktioner og væbnede konflikter.
Hvad kendetegner et bagholdsangreb?
Kernen i et bagholdsangreb er overraskelse. Angriberne vælger typisk tid og sted på forhånd og udnytter terræn, skjul eller information om modpartens bevægelser. Det kan for eksempel være langs en vej, i tæt bebyggelse eller i et område, hvor målet føler sig relativt sikkert. Når målet er fanget i en sårbar situation, slår angriberne til hurtigt.
I militære operationer kan bagholdsangreb bruges af både regulære styrker og mindre væbnede grupper. Taktikken ses ofte i asymmetriske konflikter, hvor en svagere part forsøger at ramme en stærkere modstander uden at gå ind i et åbent slag. Angrebet kan være rettet mod soldater, køretøjer, forsyningslinjer eller patruljer.
Hvordan bruges begrebet i praksis?
Ordet bruges ofte i nyheder om krig, oprør og terror, men også i omtale af voldelige hændelser, hvor nogen lokkes eller overraskes med vilje. Derfor er det vigtigt at skelne mellem en spontan voldshandling og et egentligt bagholdsangreb, som netop indebærer planlægning og skjult forberedelse.