Et storangreb er et omfattende militært angreb, hvor en stat, hær eller væbnet gruppe rammer flere mål samtidig eller i hurtig rækkefølge. Formålet er typisk at overbelaste modstanderens forsvar, skabe chok og opnå en hurtig strategisk fordel. I nyhedsartikler bruges ordet ofte om operationer, der er større og mere koordinerede end enkeltstående angreb.
Hvad kendetegner et storangreb?
Et storangreb adskiller sig fra mindre militære aktioner ved sin skala, koordinering og virkning. Det kan omfatte angreb fra luften, til lands eller til søs, og det kan være rettet mod militære baser, infrastruktur, kommandocentraler eller logistiske knudepunkter på samme tid. Når mange mål angribes samtidigt, bliver det sværere for modparten at reagere effektivt.
Begrebet bruges også i bredere forstand i journalistik, når medier beskriver et angreb som usædvanligt voldsomt eller geografisk omfattende. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle detaljer er kendt med det samme. I de første timer efter en konflikt eskalerer, kan oplysninger være usikre, og betegnelsen storangreb kan derfor være en foreløbig beskrivelse af omfanget.
Hvordan bruges ordet i nyheder?
I nyhedsdækning hjælper ordet læseren med hurtigt at forstå, at der er tale om en større militær operation, ikke en isoleret hændelse. Hvis et land for eksempel affyrer mange missiler mod flere byer eller militære anlæg samtidig, vil medier ofte omtale det som et storangreb. Det samme gælder ved koordinerede offensiver med flere enheder på én gang.