Et masseangreb er et omfattende og ofte koordineret angreb, hvor mange mennesker, steder eller funktioner bliver ramt samtidig eller i hurtig rækkefølge. Begrebet bruges især om voldelige handlinger, der har et stort skadeomfang og skaber frygt i befolkningen. I nogle sammenhænge kan ordet også bruges bredere om et massivt angreb på dyr, natur eller tekniske systemer, men i nyhedsbrug handler det som regel om angreb mod mennesker eller samfundets institutioner.
Hvad dækker begrebet over?
Et masseangreb kan udføres af én person, en gruppe eller en organiseret aktør. Det afgørende er ikke kun antallet af gerningspersoner, men at angrebet rammer mange ofre eller mål og derfor får alvorlige konsekvenser. Det kan for eksempel være et angreb mod civile i et offentligt rum, flere samtidige angreb i en by eller et angreb mod vigtig infrastruktur, som påvirker mange mennesker på én gang.
Ordet bruges ofte i journalistik og politisk debat, når man vil beskrive hændelser med stor voldsomhed og bred samfundsmæssig effekt. Det er dog ikke altid en præcis juridisk betegnelse. Myndigheder kan i stedet bruge mere specifikke ord som terrorangreb, masseskyderi, krigsforbrydelse eller angreb på civilbefolkningen, alt efter hvad der er sket.
Forskellen på masseangreb og beslægtede ord
Masseangreb kan minde om ord som massakre, men de betyder ikke nødvendigvis det samme. En massakre peger typisk på drab på mange, ofte forsvarsløse mennesker, under særligt brutale omstændigheder. Masseangreb er bredere og kan også dække angreb, hvor mange såres, traumatiseres eller på anden måde bliver ramt, uden at alle nødvendigvis bliver dræbt.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det hjælper offentligheden med at forstå omfanget af voldelige hændelser, deres konsekvenser og behovet for sikkerhed, beredskab og politisk ansvar.