Massakre betegner drab på mange mennesker, som typisk er forsvarsløse eller ikke deltager i kamp. Ordet bruges ofte om civile ofre, men kan også dække andre situationer, hvor en større gruppe dræbes vilkårligt eller målrettet under særligt brutale omstændigheder. Begrebet forbindes ofte med krig, etnisk forfølgelse, terror eller statslig vold.
Hvad kendetegner en massakre?
En massakre adskiller sig fra almindelige drabssager ved omfanget, den ofte systematiske karakter og ved, at ofrene som regel ikke har mulighed for at forsvare sig. Det kan være landsbyboere, flygtninge, patienter på et hospital eller andre civile, der rammes af organiseret vold. I mange sammenhænge bruges ordet også, når drabene fremstår særligt hensynsløse eller uden
militær nødvendighed.
Begrebet har ikke altid en helt fast juridisk definition, og derfor kan brugen variere mellem medier, historikere og internationale organisationer. Nogle gange omtales en hændelse som massakre, selv om den juridisk efterforskes som
krigsforbrydelse, forbrydelse mod menneskeheden eller folkedrab. Folkedrab er dog et mere snævert begreb, fordi det kræver en hensigt om at ødelægge en bestemt national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Massakre i medier og historie
I nyhedsdækning bruges ordet ofte om hændelser, hvor mange civile bliver dræbt på én gang eller over kort tid. Historisk kan massakrer være knyttet til invasioner, borgerkrige, besættelser eller politisk undertrykkelse. Et angreb på en civil befolkning under en konflikt kan derfor beskrives som en massakre, hvis volden er omfattende og rettet mod mennesker uden reel mulighed for at flygte eller kæmpe imod.
Hvorfor er begrebet vigtigt?
Ordet massakre er stærkt, fordi det peger på en særlig alvorlig form for vold mod mennesker, som burde være beskyttet. I aktuelle nyheder er begrebet vigtigt, fordi det hjælper offentligheden med at forstå forskellen mellem almindelige kamphandlinger og angreb, der kan udgøre alvorlige brud på
krigens regler og menneskerettigheder.