Batterikapacitet beskriver, hvor meget energi et batteri kan lagre og senere levere til en enhed eller et system. Begrebet bruges om alt fra mobiltelefoner og elcykler til elbiler og store batterianlæg i elsystemet. Kapaciteten angives ofte i ampere-timer, Ah, eller watt-timer, Wh. For de fleste forbrugere er watt-timer mest intuitive, fordi målet siger noget om, hvor længe et batteri kan drive et apparat ved et givent energiforbrug.
Hvad betyder kapacitet i praksis?
Et batteri med høj kapacitet kan som udgangspunkt levere strøm i længere tid, før det skal oplades igen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at to batterier med samme størrelse yder ens. Den faktiske brugstid afhænger også af spænding, temperatur, belastning og batteriets kemiske sammensætning, for eksempel lithium-ion eller nikkel-metalhydrid.
I hverdagen ser man det tydeligt i en smartphone, der holder strøm en hel dag, eller i en elbil, hvor batterikapaciteten er tæt knyttet til rækkevidden. I større skala er kapacitet vigtig for batterier, der lagrer strøm fra vind og sol, så energien kan bruges, når produktionen er lavere.
Kapacitet er ikke det samme som effekt
Det er vigtigt at skelne mellem batterikapacitet og effekt. Kapacitet handler om den samlede energimængde, mens effekt beskriver, hvor hurtigt energien kan leveres. Et batteri kan altså have stor kapacitet, men stadig være mindre egnet til udstyr, der kræver meget strøm på kort tid.
Kapaciteten falder også over tid. Opladningscyklusser, høj varme, hård belastning og forkert opbevaring kan gradvist reducere batteriets evne til at holde på energien. Derfor spiller batterikapacitet en stor rolle i både produktkvalitet, sikkerhed og levetid.