Bestikkelse er, når en person tilbyder, giver, kræver eller modtager penge, gaver eller andre fordele for at påvirke en beslutning eller handling på ulovlig eller uretmæssig vis. Det kan ske i både den offentlige og private sektor. Kernen er, at nogen forsøger at opnå en fordel, som ikke bygger på almindelige regler, faglige vurderinger eller fair konkurrence.
Hvad bestikkelse dækker over
Bestikkelse forbindes ofte med kontanter i en kuvert, men begrebet er bredere. Det kan også være dyre gaver, rejser, tjenester, job til familiemedlemmer eller andre ydelser, der gives for at opnå særbehandling. Hvis en embedsmand for eksempel får en gave for at fremskynde en sag, eller en indkøber vælger en leverandør mod personlig belønning, kan der være tale om bestikkelse.
Der skelnes ofte mellem aktiv og passiv bestikkelse. Aktiv bestikkelse er at tilbyde eller give fordelen. Passiv bestikkelse er at modtage eller kræve den. I begge tilfælde undergraver handlingen tilliden til, at beslutninger træffes sagligt og lovligt.
Hvorfor det er ulovligt og skadeligt
Bestikkelse er en form for korruption. Den kan forvride konkurrencen mellem virksomheder, svække borgernes tillid til myndigheder og føre til dårligere beslutninger. Når kontrakter, tilladelser eller offentlige ydelser påvirkes af skjulte betalinger, risikerer samfundet, at de bedste løsninger ikke bliver valgt.
I praksis kan grænsen nogle gange diskuteres, især når det gælder gaver, repræsentation og netværk. Derfor har mange arbejdspladser og offentlige institutioner klare regler for, hvad ansatte må modtage. Det afgørende er ofte, om fordelen kan påvirke, eller se ud til at påvirke, en persons uafhængighed.
Derfor er begrebet vigtigt
Bestikkelse er centralt i dækningen af politik, erhvervsliv, udviklingsbistand og internationale relationer. Sager om bestikkelse handler ikke kun om enkeltpersoners adfærd, men om retssikkerhed, demokratisk tillid og fair konkurrence. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om korruption, kontrol og magtmisbrug.