En biologisk indikator er et tegn i naturen eller en målbar biologisk faktor, som kan fortælle noget om tilstanden i et miljø eller et levende system. Oftest bruges udtrykket om organismer, der reagerer følsomt på ændringer i deres omgivelser. Hvis bestemte arter forsvinder, trives dårligt eller omvendt bliver mere udbredte, kan det afsløre problemer som forurening, iltmangel eller klimaforandringer. I nogle fagområder bruges begrebet også om biologiske tests eller markører, men i miljøsammenhæng handler det typisk om planter, dyr eller mikroorganismer.
Hvordan fungerer en biologisk indikator?
Biologiske indikatorer virker ved, at deres tilstedeværelse, fravær eller tilstand afspejler miljøets kvalitet. Frøer er et klassisk eksempel, fordi de er følsomme over for kemikalier, temperaturændringer og tab af levesteder. En tilbagegang i frøbestande kan derfor være et tidligt varsel om, at et økosystem er under pres.
I vandmiljøer ser forskere og myndigheder ofte på smådyr, alger eller bestemte bakterier. Nogle arter trives kun i rent vand, mens andre bedre tåler forurening. Ved at undersøge, hvilke organismer der findes i en sø, å eller fjord, kan man få et mere nuanceret billede end ved kun at måle kemiske stoffer her og nu. De levende organismer viser nemlig også, hvordan miljøet har haft det over længere tid.
Brug i miljø, sundhed og kontrol
Begrebet kan også bruges i sundhed og laboratorier. Her kan biologiske indikatorer være målbare tegn på biologiske processer, eller tests med mikroorganismer, der bruges til at kontrollere, om sterilisering virker. Det er dog vigtigt at skelne mellem disse betydninger og den mere almindelige miljømæssige brug.