En blind trust er en juridisk ordning, hvor en person overfører kontrollen over sine aktiver til en uafhængig forvalter. Pointen er, at ejeren ikke længere har indblik i, hvordan investeringerne bliver styret, eller hvilke konkrete dispositioner der bliver taget. Ordningen bruges især for at forebygge interessekonflikter, for eksempel når en politiker, embedsmand eller virksomhedsleder kan mistænkes for at træffe beslutninger til egen fordel.
Hvordan fungerer en blind trust?
Når en blind trust oprettes, placeres aktiver som aktier, obligationer eller andre investeringer i en trust, som administreres af en ekstern trustee, altså en uafhængig forvalter. Ejeren giver dermed afkald på den daglige kontrol og må som udgangspunkt ikke blande sig i investeringsbeslutningerne.
Det afgørende er netop adskillelsen mellem ejerskab og viden. Personen ejer stadig i mange tilfælde værdierne i juridisk eller økonomisk forstand, men kender ikke nødvendigvis den løbende sammensætning af porteføljen. Det gør det sværere at udnytte intern viden eller offentlig magt til privat gevinst.
Hvorfor bruges ordningen?
Blind trusts forbindes ofte med politik og offentlig administration. Hvis en minister ejer aktier i et selskab, som kan blive påvirket af ny lovgivning, kan der opstå tvivl om vedkommendes motiver. Ved at placere formuen i en blind trust forsøger man at skabe afstand mellem personens offentlige rolle og private økonomiske interesser.
Ordningen kan også bruges i erhvervslivet eller ved familieformuer, hvor man ønsker professionel og uafhængig forvaltning. Det er dog vigtigt at forstå, at en blind trust ikke automatisk fjerner al kritik. Effekten afhænger af reglerne, graden af uafhængighed og hvor lidt indsigt ejeren faktisk har.