Et bundfradrag er et fast beløb, som trækkes fra, før man beregner skat eller afgift. Fradraget mindsker altså det beløb, der skal beskattes eller pålægges afgift. Ideen er, at en vis del af en indkomst, gevinst eller aktivitet holdes uden for beregningen, så den endelige betaling bliver lavere.
Hvad betyder bundfradrag i praksis?
Når der findes et bundfradrag, betyder det, at kun den del, der ligger over fradraget, tæller med i beregningen. Hvis en person for eksempel har en indkomsttype eller en gevinst, hvor der gælder et bundfradrag, bliver det ikke hele beløbet, der beskattes. Først trækkes bundfradraget fra, og derefter beregnes skatten af resten.
Bundfradrag bruges i flere sammenhænge i det danske skattesystem. Det kan være ved bestemte former for personlig indkomst, ved lejeindtægter, ved arv og gaver eller i forbindelse med afgifter. I nogle tilfælde fungerer bundfradraget som en administrativ forenkling, fordi små beløb ikke udløser samme beskatning eller afgift. I andre tilfælde er formålet politisk, for eksempel at skåne mindre indkomster eller begrænse belastningen for husholdninger og virksomheder.
Forskellen på bundfradrag og andre fradrag
Et bundfradrag adskiller sig fra mange andre fradrag ved, at det typisk er et fast grundbeløb. Det er ikke nødvendigvis knyttet til en konkret udgift, som man selv har haft. Et almindeligt fradrag kan ofte afhænge af dokumenterede udgifter, mens et bundfradrag automatisk indgår i beregningen, hvis reglerne for ordningen er opfyldt.
Det er også vigtigt at skelne mellem bundfradrag og et personfradrag. Begge reducerer beskatningsgrundlaget, men de gælder ikke nødvendigvis for de samme typer indkomst eller afgifter.