Caning er en form for kropsstraf, hvor en person får slag med en stok, ofte en fleksibel rottingstok. Ordet bruges især om fysisk afstraffelse i fængsler, skoler eller retssystemer, hvor straffen er fastsat af myndigheder eller institutioner. I nyheds- og samfundsstof henviser caning som regel til en officiel straf, ikke til andre betydninger af ordet.
Hvad dækker begrebet over?
Caning består i, at en person modtager et bestemt antal slag på kroppen som straf. Metoden er blevet brugt i forskellige historiske og nutidige sammenhænge, både som disciplin i skoler og som del af strafferetten. I nogle lande forbindes caning med sharia-baserede retssystemer, mens det andre steder indgår i sekulær lovgivning.
Straffen adskiller sig fra fængsel eller bøder ved at være en direkte fysisk afstraffelse. Tilhængere har nogle steder fremstillet den som en hurtig og afskrækkende straf, mens kritikere ser den som et brud på menneskerettigheder og menneskelig værdighed. Derfor omtales caning ofte i internationale debatter om retssikkerhed, tortur og statens brug af vold.
Historisk og nutidig brug
Historisk har caning været udbredt som disciplinær straf i skoler, militær og koloniale systemer. I dag er brugen mere begrænset, men den findes stadig i enkelte lande og jurisdiktioner. Den kan anvendes for forskellige lovovertrædelser, fra moralske forseelser til mere alvorlig kriminalitet.
Når medier omtaler caning, sker det ofte i forbindelse med domsafsigelser, menneskerettighedskritik eller diskussioner om religiøs og juridisk praksis. Begrebet kan derfor være vigtigt at forstå, når man følger internationale nyheder om straffesystemer, lovreformer og debatten om, hvordan stater bør straffe lovbrud i vores tid.