tortur - Ordbog | Tiderne.dk

Tortur er bevidst påføring af alvorlig fysisk eller psykisk smerte eller lidelse på et menneske. Formålet er typisk at straffe, tvinge, skræmme eller få personen til at give oplysninger eller tilståelser. Tortur regnes som en af de groveste krænkelser af menneskelig værdighed og er forbudt efter international ret under alle omstændigheder.

Hvad tortur dækker over

Tortur handler ikke kun om fysisk vold. Det kan også være psykisk mishandling, for eksempel trusler, ydmygelse, isolation, søvnmangel eller frygt for overgreb mod én selv eller ens familie. Det afgørende er, at lidelsen er alvorlig og påføres med vilje for et bestemt formål.

Begrebet bruges ofte i menneskerettighedsarbejde, strafferet og internationale konflikter. Her skelner man nogle gange mellem tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Forskellen kan være juridisk vigtig, men i praksis dækker begge dele over alvorlige overgreb mod individets fysiske og mentale integritet.

Hvorfor tortur er forbudt

Forbuddet mod tortur er absolut. Det betyder, at det ikke må tilsidesættes, heller ikke i krig, under terrortrusler eller i undtagelsestilstande. Stater har pligt til både at forhindre tortur, efterforske mistanker og straffe de ansvarlige. Tilståelser eller oplysninger fremtvunget ved tortur anses generelt som upålidelige, fordi mennesker under ekstrem smerte kan sige næsten hvad som helst for at få lidelsen til at stoppe.

Konsekvenserne er ofte langvarige. Ofre kan få varige fysiske skader, traumer, angst, depression og mistillid til myndigheder og andre mennesker. Derfor handler kampen mod tortur ikke kun om jura, men også om sundhed, retssikkerhed og demokrati.

Betydning i nyhedsbilledet

Tortur nævnes ofte i nyheder om krig, fængsler, politiarbejde, efterretningstjenester og autoritære regimer. Når begrebet bruges i den offentlige debat, er det vigtigt, fordi det markerer en grænse for, hvad stater og myndigheder aldrig må gøre, selv i pressede situationer.