En capped-profit-model er en forretningsmodel, hvor en virksomhed gerne må tjene penge, men hvor afkastet til investorer, og i nogle tilfælde medarbejdere, er begrænset af et på forhånd fastsat loft. Når loftet er nået, kan ekstra overskud ikke udbetales frit som i en traditionel profitmaksimerende virksomhed. Modellen bruges ofte som et kompromis mellem en klassisk non-profit og en almindelig kommerciel virksomhed.
Hvordan fungerer modellen?
I en capped-profit-model aftaler man typisk, at investorer kan få deres investering tilbage med et bestemt maksimalt afkast, for eksempel et antal gange det oprindelige beløb. Det betyder, at investorer stadig har mulighed for at tjene betydeligt på deres investering, men ikke uden grænse.
Tanken er at gøre det lettere at rejse kapital til dyre og langsigtede projekter, samtidig med at virksomheden fastholder et bredere formål end blot at maksimere profit. Overskud ud over loftet kan i nogle modeller blive i virksomheden, gå til forskning, samfundsnyttige formål eller understøtte organisationens oprindelige mission.
Hvorfor vælger virksomheder denne struktur?
Modellen kan være relevant i sektorer, hvor udvikling kræver enorme investeringer, men hvor der også er et ønske om ansvarlighed og kontrol. Et ofte omtalt eksempel er OpenAI, som har brugt en capped-profit-struktur for at tiltrække kapital, uden at investorernes afkast bliver ubegrænset.
Det adskiller sig fra en ren non-profit, som normalt ikke udbetaler overskud til ejere, og fra en traditionel virksomhed, hvor der som udgangspunkt ikke er noget loft over investorernes gevinst. Capped-profit-modellen forsøger altså at balancere markedets incitamenter med et erklæret samfundsformål.