De jure er et latinsk juridisk udtryk, der betyder "ifølge loven" eller "med rette". Begrebet bruges om noget, der er anerkendt i lovgivningen eller i andre formelle regler, uanset om det også fungerer sådan i virkeligheden. Når noget er de jure, har det altså en officiel og retlig status.
Hvad betyder de jure i praksis?
I jura, politik og statsret bruges de jure til at skelne mellem det formelt gyldige og det faktisk eksisterende. Et land kan for eksempel de jure have ytringsfrihed, hvis den står skrevet i forfatningen. Men hvis myndigheder i praksis begrænser borgernes mulighed for at ytre sig, er der forskel på den juridiske ret og den faktiske situation.
Begrebet ses også i beskrivelser af institutioner, grænser, regeringer og rettigheder. En regering kan være de jure anerkendt, fordi den har retlig legitimitet, selv om den ikke har fuld kontrol over hele landet. På samme måde kan en rettighed eksistere de jure, uden at alle borgere reelt kan bruge den.
Forskellen på de jure og de facto
De jure bruges ofte sammen med de facto, som betyder "i praksis" eller "i virkeligheden". Forskellen er vigtig, fordi lovens ord og virkelighedens forhold ikke altid stemmer overens. De jure segregation betyder for eksempel adskillelse fastsat ved lov, mens de facto segregation beskriver adskillelse, som opstår i praksis, selv uden en direkte lovregel.
Denne skelnen hjælper med at forstå, om et problem handler om lovgivning, håndhævelse eller samfundsmæssige forhold. Det er centralt i nyheder om demokrati, internationale konflikter, menneskerettigheder og retsstat, fordi den juridiske situation ikke altid fortæller hele historien. Derfor er de jure et vigtigt begreb i aktuelle samfundsdebatter.