En defibrillator er et apparat, der kan give et kontrolleret elektrisk stød til hjertet ved bestemte, livstruende hjerterytmeforstyrrelser. Formålet er at afbryde den unormale elektriske aktivitet, så hjertet får mulighed for at genoptage en mere normal rytme. Defibrillering bruges især ved hjertestop, hvor hjertet ikke pumper blod effektivt rundt i kroppen.
Hvad en defibrillator gør
Hjertet styres af elektriske impulser. Hvis disse signaler bliver kaotiske, kan hjertet komme ud af rytme, for eksempel ved ventrikelflimren eller visse former for hurtig hjerterytme. I sådanne tilfælde kan et elektrisk stød nulstille hjertets elektriske aktivitet. Det er derfor ikke et spørgsmål om at "starte" et stoppet hjerte, men om at standse en farlig rytme, så hjertet kan finde tilbage til en fungerende takt.
Der findes flere typer defibrillatorer. Den mest kendte i offentligheden er den automatiske eksterne defibrillator, ofte kaldet en hjertestarter, som findes i lufthavne, sportshaller og andre offentlige steder. Den vejleder brugeren med tale eller tekst og analyserer selv, om stød er nødvendigt. Der findes også professionelle defibrillatorer på hospitaler og i ambulancer samt implanterbare enheder, ICD'er, til patienter med høj risiko for alvorlige rytmeforstyrrelser.
Brug i praksis og betydning
Ved hjertestop er tid afgørende. Jo hurtigere en person får hjerte-lunge-redning og eventuelt stød med en defibrillator, desto større er chancen for overlevelse og færre varige skader. Derfor er udbredelsen af hjertestartere og viden om førstehjælp blevet en vigtig del af beredskabet i mange samfund.
En defibrillator er ikke kun et medicinsk apparat, men også et centralt redskab i folkesundhed og akutberedskab. Begrebet er vigtigt i nyhedsstrømmen, fordi det ofte indgår i historier om sundhedsvæsen, førstehjælp, offentlige sikkerhedsinitiativer og overlevelse efter pludseligt hjertestop.