Den Internationale Straffedomstol, ofte kaldet ICC efter det engelske navn International Criminal Court, er en permanent international domstol med sæde i Haag. Domstolen efterforsker og retsforfølger enkeltpersoner, ikke stater, for nogle af de alvorligste forbrydelser i
folkeretten, herunder
folkedrab,
krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og i visse tilfælde aggressionsforbrydelsen. ICC blev oprettet for at sikre, at alvorlige internationale forbrydelser ikke forbliver ustraffede, når nationale retssystemer ikke kan eller vil handle.
Hvad domstolen gør
ICC arbejder som en straffedomstol og kan udstede arrestordrer, føre retssager og afsige domme mod mistænkte personer. Det er vigtigt at skelne ICC fra Den Internationale Domstol, ICJ, som også ligger i Haag. ICJ behandler tvister mellem stater, mens ICC retter sig mod politiske ledere, militære chefer og andre personer, der kan holdes personligt ansvarlige for internationale forbrydelser.
Domstolen kan typisk tage sager op, hvis forbrydelserne er begået på territoriet i et medlemsland, af en statsborger fra et medlemsland, eller hvis FN's Sikkerhedsråd henviser en sag. ICC fungerer desuden som et supplement til nationale domstole. Det betyder, at den som udgangspunkt kun griber ind, hvis de nationale myndigheder ikke selv gennemfører en reel
efterforskning eller retsforfølgning.
Hvorfor ICC ofte er i nyhederne
ICC fylder jævnligt i nyhedsdækningen, fordi domstolens sager ofte handler om krig,
besættelse, massevold og politisk ansvar. Debatten bliver særligt intens, når anklageren søger arrestordrer mod siddende ledere eller højtstående embedsmænd. Det kan få stor diplomatisk betydning og rejse spørgsmål om
folkeret,
suverænitet og international retfærdighed.
I den offentlige debat bliver ICC også ofte nævnt sammen med ICJ, men deres roller er forskellige. Når der for eksempel rejses anklager om folkedrab eller krav om at begrænse skade på civile, kan ICJ behandle staters ansvar, mens ICC undersøger, om konkrete personer kan straffes. Netop derfor er domstolen central i aktuelle konflikter, hvor spørgsmålet ikke kun er, hvad stater må gøre, men også hvem der kan holdes personligt ansvarlig.