Folkedrab er et folkeretligt begreb for handlinger, der begås med hensigt om at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe helt eller delvist. Det handler altså ikke kun om massedrab, men om en målrettet politik eller praksis, hvor en bestemt gruppe angribes, fordi den er, hvem den er. Begrebet blev formuleret efter Anden Verdenskrig og Holocaust for at beskrive forbrydelser, som det internationale samfund ville forhindre og straffe.
Hvad gør noget til folkedrab?
For at noget juridisk kan kaldes folkedrab, er det ikke nok, at mange mennesker bliver dræbt. Det afgørende er den særlige hensigt, nemlig ønsket om at udslette en beskyttet gruppe helt eller delvist. Ifølge international ret kan folkedrab blandt andet omfatte drab på gruppens medlemmer, alvorlig fysisk eller psykisk skade, bevidst at skabe livsvilkår, der fører til gruppens ødelæggelse, at forhindre fødsler eller at tvangsfjerne børn fra gruppen.
Det betyder, at folkedrab kan finde sted på flere måder end gennem direkte drab. Historiske eksempler viser, at udryddelse også kan ske gennem sult, deportationer, systematisk vold, steriliseringspolitik eller andre indgreb, der skal opløse eller udslette en gruppe over tid. Derfor er beviser for planlægning, mønstre i overgreb og politiske udtalelser ofte centrale, når domstole og eksperter vurderer, om der er tale om folkedrab.
Forskellen på folkedrab og andre forbrydelser
Folkedrab bliver ofte forvekslet med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De kan overlappe, men de er ikke det samme. Krigsforbrydelser handler om alvorlige brud på krigens regler. Forbrydelser mod menneskeheden dækker omfattende eller systematiske angreb mod civile. Folkedrab kræver derudover bevis for en særlig hensigt om at ødelægge en bestemt gruppe.
Netop derfor er ordet både juridisk tungt og politisk omstridt. At kalde noget folkedrab kan få stor betydning for international reaktion, ansvar og mulig retsforfølgelse. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det bruges i vurderinger af krige, besættelser og overgreb mod minoriteter, og fordi det rejser spørgsmålet om, hvornår omverdenen har pligt til at handle.