Et dobbeltjordskælv er en seismisk begivenhed, hvor to større jordskælv finder sted tæt på hinanden, både i tid og geografisk område. Det andet skælv kan komme få sekunder, minutter eller timer efter det første og kan være næsten lige så kraftigt eller i nogle tilfælde kraftigere. Begrebet bruges især, når de to rystelser hver for sig har betydelig styrke og skader omfanget af katastrofen.
Hvordan opstår et dobbeltjordskælv?
Jordskælv opstår, når spændinger i jordskorpen udløses langs forkastninger. Ved et dobbeltjordskælv kan det første skælv ændre trykket i undergrunden og dermed øge sandsynligheden for, at en nærliggende forkastning også brister. Derfor er der ikke altid tale om et hovedskælv efterfulgt af almindelige efterskælv, men om to selvstændige store skælv, som hænger fysisk sammen.
Forskellen er vigtig. Efterskælv er normalt mindre rystelser, der følger efter et større skælv. Ved et dobbeltjordskælv er den anden hændelse så markant, at den ofte betragtes som endnu et hovedskælv. Det gør både den geologiske vurdering og beredskabets arbejde mere kompliceret.
Konsekvenser for mennesker og beredskab
Dobbeltjordskælv kan være særligt ødelæggende, fordi bygninger, veje og redningssystemer allerede er svækkede efter den første rystelse. Hvis endnu et stort skælv rammer kort efter, kan sammenstyrtningerne blive flere, og redningsarbejdet vanskeligere. Det kan også skabe usikkerhed blandt befolkningen, fordi faren ikke nødvendigvis er ovre efter den første store rystelse.
I praksis spiller begrebet en rolle for myndigheder, forskere og medier, når de skal forklare risikoen i jordskælvsramte områder. Det hjælper med at forstå, hvorfor nogle katastrofer udvikler sig hurtigere og mere alvorligt end forventet. I nyhedsbilledet er dobbeltjordskælv derfor vigtigt, fordi det siger noget om både naturkræfternes dynamik og samfundets sårbarhed over for pludselige kriser.