Et efterskælv er et jordskælv, der kommer efter et større hovedskælv i det samme område. Det opstår, fordi spændingerne i jordskorpen ikke forsvinder med det første skælv. Undergrunden fortsætter med at flytte sig og finde en ny balance, og det kan udløse en række mindre, men nogle gange stadig mærkbare, rystelser.
Hvordan opstår efterskælv?
Når en forkastning i jordskorpen brister, frigives store mængder energi. Hovedskælvet ændrer trykket i de omkringliggende bjergarter, og disse ændringer kan sætte nye bevægelser i gang. Derfor kommer efterskælv ofte i timerne, dagene eller ugerne efter det første skælv, men i nogle tilfælde kan de fortsætte meget længere.
Hvorfor er de vigtige at forstå?
For mennesker i et jordskælvsramt område kan efterskælv skabe usikkerhed, fordi man ikke altid ved, hvornår næste rystelse kommer. Seismologer overvåger derfor aktiviteten nøje for at vurdere udviklingen. De kan sjældent forudsige præcis, hvornår et enkelt efterskælv rammer, men de kan ofte sige noget om sandsynligheden for flere rystelser i en periode.
Et praktisk eksempel er, når et stort jordskælv rammer et beboet område, og de efterfølgende efterskælv gør det farligt at vende hurtigt tilbage til hjem, hospitaler eller skoler. Begrebet er vigtigt i nyhedsdækning og aktuelle katastrofer, fordi det forklarer, hvorfor faren ikke nødvendigvis er overstået, selv om hovedskælvet er slut.