Doxxing er offentliggørelse af private eller identificerende oplysninger om en person eller organisation på nettet uden samtykke. Det kan være navn, adresse, telefonnummer, arbejdsplads, familiemedlemmer eller andre detaljer, som gør det lettere at finde, kontakte eller presse den pågældende. Formålet er ofte at udstille, intimidere eller skade.
Hvad dækker doxxing over?
Begrebet bruges især om situationer, hvor oplysninger deles bevidst og i en sammenhæng, der kan føre til chikane. Det adskiller sig fra almindelig informationsdeling ved, at oplysningerne typisk offentliggøres uden tilladelse og med en skadelig eller truende effekt. Doxxing kan ske på sociale medier, i debatfora, chatgrupper eller gennem hjemmesider, hvor information hurtigt kan blive kopieret og spredt videre.
I praksis kan doxxing ramme mange forskellige mennesker, for eksempel journalister, politikere, aktivister, gamere, forskere eller privatpersoner, der har deltaget i en ophedet debat. Selv oplysninger, som hver for sig virker uskyldige, kan blive farlige, når de samles og offentliggøres i en bestemt kontekst.
Konsekvenser for den ramte
Doxxing omtales ofte som en form for online chikane og kan i nogle tilfælde være tæt forbundet med stalking, hadkampagner eller andre digitale overgreb. Derfor handler diskussionen ikke kun om privatliv, men også om ytringsfrihed, sikkerhed og grænserne for digital adfærd.
Hvorfor er det vigtigt?
Doxxing er blevet et centralt begreb i aktuelle debatter om sociale medier, politisk polarisering og digital sikkerhed. Jo mere af vores liv der foregår online, desto større betydning får spørgsmålet om, hvordan personlige oplysninger kan misbruges, og hvordan borgere kan beskyttes mod målrettet digital chikane.