Eid er en islamisk højtid. Ordet betyder i sin grundform fest eller højtid, og bruges især om de to vigtigste muslimske fejringer, eid al-fitr og eid al-adha. For mange muslimer er eid både en religiøs og social begivenhed, hvor bøn, taknemmelighed, fællesskab og gavmildhed står centralt.
De to vigtigste eid-højtider
Den mest kendte er eid al-fitr, som markerer afslutningen på ramadanen, måneden hvor mange muslimer faster fra daggry til solnedgang. Når fasten slutter, fejres det med fælles bøn, besøg hos familie og venner, festmåltider og donationer til mennesker i nød. Derfor forbindes eid al-fitr ofte med glæde, lettelse og fællesskab efter en periode med selvdisciplin og refleksion.
Den anden store højtid er eid al-adha, som kaldes offerfesten. Den falder i forbindelse med den islamiske pilgrimsrejse, hajj, og knytter sig til fortællingen om lydighed, tro og villighed til at ofre. Højtiden markeres mange steder med bøn, samvær og velgørenhed, og i nogle familier også med deling af kød til slægtninge og mennesker med behov for hjælp.
Hvordan fejres eid?
Hvordan eid fejres, varierer fra land til land og fra familie til familie. Nogle tager nyt tøj på, deltager i en særlig morgenbøn og samles senere til store måltider. Børn får ofte gaver eller penge, og mange hilser hinanden med ordene "Eid Mubarak", som betyder velsignet eid. Fordi islam følger en månekalender, flytter tidspunktet for eid sig fra år til år i forhold til den almindelige kalender.