Hvad betyder begrebet?
Ordet kommer fra engelsk og kan oversættes til "slutspilsstrategi". Det beskriver en tilgang, hvor man ikke kun fokuserer på næste skridt, men på den ønskede sluttilstand. I stedet for alene at reducere skade her og nu planlægger man efter, hvordan et område skal se ud på lang sigt.
I tobaksdebatten bruges endgame-strategi især om planer, der skal føre til et samfund med meget lavt eller helt ophørt tobaksforbrug. Det kan for eksempel være en kombination af aldersgrænser, neutrale pakker, færre salgssteder, højere afgifter, støtte til rygestop og regler, der gør det sværere for nye generationer at begynde. Pointen er, at enkeltstående tiltag ses som dele af en samlet plan med et tydeligt endemål.
Hvordan bruges det i praksis?
En endgame-strategi adskiller sig fra kortsigtet politik ved at samle mange virkemidler i én retning. Hvis målet er at udfase rygning, vurderer man ikke kun, om et tiltag virker næste år, men om det bringer samfundet tættere på en fremtid, hvor tobaksforbrug er sjældent eller helt forsvundet.
Begrebet bruges også uden for tobakspolitik, for eksempel i klima-, forsvars- og erhvervspolitik, hvor beslutningstagere arbejder baglæns fra et ønsket resultat. Det gør strategien mere langsigtet, men kan også skabe debat om frihed, regulering og realisme.
Hvorfor er det vigtigt?
Endgame-strategi er vigtig, fordi den flytter fokus fra løbende justeringer til det endelige mål. I aktuelle samfundsdebatter, især om folkesundhed, hjælper begrebet med at forstå, hvorfor regeringer og organisationer vælger brede, langsigtede planer frem for enkelte kampagner.