Erstatningsret er den del af juraen, der handler om, hvornår en person, virksomhed eller myndighed kan blive pålagt at betale erstatning for en skade. Det gælder typisk personskade, tingsskade og i visse tilfælde økonomisk tab. Området kaldes ofte tort law på engelsk og drejer sig grundlæggende om ansvar, årsag og tab.
Hvad dækker erstatningsret?
Erstatningsretten bruges, når nogen mener at have lidt et tab på grund af andres handlinger eller undladelser. Det kan for eksempel være efter en trafikulykke, en arbejdsskade, en fejlbehandling eller skade på ejendom. For at få erstatning skal der som udgangspunkt være et ansvarsgrundlag, altså en juridisk grund til at holde skadevolderen ansvarlig. Det kan være forsæt, uagtsomhed eller i nogle tilfælde et mere objektivt ansvar.
Derudover ser man på, om der er en klar forbindelse mellem handlingen og skaden, og om tabet kan dokumenteres. Erstatningsret handler derfor ikke kun om, at noget er gået galt, men også om, hvorvidt lovens betingelser for ansvar er opfyldt. I praksis spiller forsikringsselskaber ofte en stor rolle, fordi mange krav behandles gennem ansvarsforsikringer.
Hvordan vurderes et erstatningskrav?
Når et erstatningskrav vurderes, ser man blandt andet på skadens art og omfang. Ved personskade kan spørgsmålet være tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsudgifter eller varige følger. Ved tingsskade kan det handle om udgifter til reparation eller erstatning af det ødelagte.
Et eksempel kan være en virksomhed, der ikke overholder rimelige sikkerhedsstandarder og dermed forårsager skade på en kunde. Her vil erstatningsretten bruges til at afgøre, om virksomheden har handlet ansvarspådragende, og hvilket tab kunden i givet fald skal kompenseres for.