Etno-religiøse konflikter er konflikter, hvor både etnisk tilhørsforhold og religion spiller en central rolle i, hvordan grupper forstår sig selv og hinanden. Det handler ikke kun om tro, og heller ikke kun om oprindelse eller kultur, men om en sammensmeltning af identitet, historie og tilhørsforhold. Sådanne konflikter kan være lokale eller internationale og spænde fra politiske spændinger og diskrimination til voldelige sammenstød.
Når identitet bliver en konfliktlinje
I etno-religiøse konflikter bliver religion ofte tæt knyttet til sprog, traditioner, fælles historie og oplevelsen af at høre til et bestemt folk eller en bestemt gruppe. Derfor kan en konflikt hurtigt komme til at handle om mere end religiøse forskelle. Den kan også dreje sig om adgang til magt, jord, rettigheder, repræsentation og sikkerhed.
Et vigtigt kendetegn er, at grupperne ofte opfatter hinanden som grundlæggende forskellige, og at denne forskel får politisk betydning. For eksempel kan en religiøs minoritet også være en etnisk minoritet, som føler sig marginaliseret af staten eller af en dominerende befolkningsgruppe. Omvendt kan politiske ledere bruge religion og etnicitet til at mobilisere støtte og skærpe modsætninger.
Mere end tro alene
Det er vigtigt ikke at reducere sådanne konflikter til "gamle had" eller religion alene. Mange etno-religiøse konflikter har rødder i kolonihistorie, migration, ulighed, statsdannelse og kamp om ressourcer. Religion kan fungere som markør for identitet, men er sjældent den eneste forklaring.
Derfor lægger forskere og journalister vægt på præcist sprog og historisk kontekst. Hvis man kun beskriver konflikten som et sammenstød mellem trosretninger, overser man ofte de sociale og politiske forhold, der holder konflikten i live.