Hvad dækker begrebet over?
Begrebet omfatter mere end klassisk forskningsformidling i aviser eller tv. Det kan også være pressemeddelelser, sociale medier, debatindlæg, podcasts, offentlige arrangementer, rapporter eller intern kommunikation mellem eksperter. I nogle sammenhænge bruges det bredt om al kommunikation, der udspringer af forskning, også den faglige udveksling mellem forskere.
Det centrale er, at indholdet har afsæt i dokumenteret viden. Men formen varierer. En forsker kan for eksempel forklare en ny sundhedsundersøgelse i et interview, mens en kommunikationsafdeling omsætter de samme resultater til en kort nyhed på et universitets website. I begge tilfælde skal budskabet være korrekt, men også klart og tilpasset modtageren.
Balance mellem faglighed og institutionelle hensyn
Forskningbaseret kommunikation er ikke altid neutral i sin form. Når universiteter, hospitaler eller virksomheder kommunikerer forskning, kan ledelsens mål, omdømme, strategiske interesser og juridiske begrænsninger påvirke, hvad der fremhæves, og hvordan det præsenteres. Det betyder ikke nødvendigvis, at indholdet er misvisende, men det kan påvirke vinklen.
Hvorfor er det vigtigt?
I aktuelle samfundsdebatter om klima, sundhed, teknologi og uddannelse spiller forskning en stor rolle. Når forskningsbaseret viden formidles klart og ansvarligt, styrker det den offentlige samtale og gør det lettere at træffe oplyste beslutninger. Derfor er forskningbaseret kommunikation vigtig i nyhedsstrømmen og i demokratiet.