Gerrymandering er politisk manipulation af grænserne for valgkredse, så et parti, en gruppe eller en kandidat får en fordel ved valg. Fænomenet opstår især i systemer, hvor repræsentanter vælges i geografiske distrikter. Selve omtegningen af kredse er ikke usædvanlig, fordi befolkningstal ændrer sig over tid, men gerrymandering beskriver den situation, hvor processen bruges strategisk for at påvirke valgresultater.
Hvordan fungerer gerrymandering?
Når valgkredse tegnes, kan man samle bestemte vælgere i få distrikter eller sprede dem ud over mange. De to klassiske metoder kaldes ofte at "pakke" og "splitte" vælgere. Hvis et parti for eksempel koncentrerer modstanderens vælgere i nogle få kredse, kan det selv vinde flere af de resterende. Omvendt kan en vælgergruppe opdeles mellem mange kredse, så den mister politisk gennemslagskraft.
Oprindelse og debat i dag
Ordet stammer fra USA i 1812, hvor en valgkreds i Massachusetts blev tegnet på en måde, der mindede om en salamander. Den blev forbundet med guvernøren Elbridge Gerry, og herfra opstod betegnelsen gerrymandering.
I dag diskuteres emnet især i forbindelse med omtegning af kongreskredse og delstatsdistrikter i USA, men problemstillingen er bredere. Når grænser manipuleres partisk, kan det svække tilliden til valgsystemet, mindske konkurrencen mellem kandidater og gøre det sværere for befolkningsgrupper at få fair repræsentation.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi strid om valgkredse ofte får betydning for, hvem der får politisk magt, og hvor retfærdigt et demokrati opleves af vælgerne.