Hadangreb er et angreb, hvor motivet helt eller delvist er had mod en persons eller gruppes identitet. Det kan handle om etnicitet, religion, nationalitet, seksuel orientering, kønsidentitet eller handicap. Begrebet bruges om både fysiske overfald, trusler, chikane og hærværk, når handlingen er drevet af fordomme eller fjendtlighed mod den, angrebet retter sig mod.
Hvad kendetegner et hadangreb?
Det særlige ved et hadangreb er motivet. To handlinger kan ligne hinanden, men vurderes forskelligt, hvis den ene er begået med had mod en bestemt befolkningsgruppe som drivkraft. Hvis en person for eksempel bliver overfaldet på grund af sin hudfarve, tro eller seksualitet, kan der være tale om et hadangreb. Det samme gælder, hvis en moské, synagoge eller et LGBT+-miljø bliver udsat for hærværk med hadefulde budskaber.
I juridisk og politimæssig sammenhæng kan motivet få betydning for, hvordan en sag registreres og behandles. Derfor ser man ofte på udsagn, symboler, tidligere adfærd og omstændighederne omkring angrebet for at afgøre, om had har spillet en rolle.
Mere end et angreb på én person
Hadangreb rammer ikke kun den direkte forurettede. De kan også skabe frygt og utryghed i hele det miljø eller den gruppe, som offeret tilhører. Når et angreb er rettet mod en persons identitet, sender det et signal til andre med samme baggrund om, at de også kan være udsatte.
Begrebet er vigtigt i den offentlige debat, fordi det handler om både kriminalitet, diskrimination og sammenhængskraft i samfundet. I aktuelle nyheder bruges ordet ofte, når myndigheder, politikere og organisationer diskuterer beskyttelse af minoriteter, ytringsklima og forebyggelse af vold og chikane.