hadmotiv - Ordbog | Tiderne.dk

Et hadmotiv er den underliggende fordom, fjendtlighed eller intolerance, som får en person til at rette en handling mod nogen på grund af deres identitet. Det kan handle om race, religion, etnicitet, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap eller andre beskyttede kendetegn. Begrebet bruges især i forbindelse med hadforbrydelser, men kan også være relevant i vurderingen af chikane, trusler og hadefulde ytringer.

Hvad betyder hadmotiv?

Når myndigheder, domstole eller forskere taler om hadmotiv, ser de ikke kun på selve handlingen, men også på hvorfor den blev begået. To overfald kan ligne hinanden, men hvis det ene er drevet af fjendtlighed mod en bestemt gruppe, kan det blive vurderet anderledes. Hadmotivet er altså ikke nødvendigvis hele forklaringen på en handling, men den overordnede motiverende årsag, der knytter sig til offerets faktiske eller formodede tilhørsforhold.

Et eksempel kan være, at en person udsættes for vold, fordi gerningspersonen opfatter vedkommende som jøde, muslim, homoseksuel eller udlænding. Også hvis gerningspersonen tager fejl af personens identitet, kan der stadig være tale om hadmotiv, fordi det er forestillingen om tilhørsforholdet, der driver handlingen.

Hvordan identificeres det?

Et hadmotiv kan være svært at bevise direkte, fordi man sjældent kan se et motiv med det blotte øje. Derfor ser man ofte på såkaldte indikatorer, som sprogbrug, symboler, tidligere udtalelser, valg af mål eller tidspunktet for handlingen. Hvis nogen for eksempel råber racistiske skældsord under et overgreb, kan det pege på et hadmotiv.

Begrebet er vigtigt at adskille fra hadtale, som dækker ytringer, der spreder eller opildner til had. Hadtale er ikke det samme som en hadforbrydelse, men de to fænomener kan hænge tæt sammen.

Hvorfor er det vigtigt?

Hadmotiv har betydning for både retssystemet og den offentlige debat, fordi sådanne handlinger ikke kun rammer det enkelte offer, men også kan skabe frygt i hele grupper. I aktuelle nyheder er begrebet centralt, når samfundet diskuterer diskrimination, polarisering, ekstremisme og beskyttelsen af minoriteter.