Indenlandsk voldelig ekstremisme betegner voldelige handlinger, trusler eller planer, som udspringer af et lands egne miljøer og retter sig mod personer, institutioner eller samfundsgrupper i samme land. Motiverne er typisk politiske, ideologiske, religiøse eller identitetsbaserede. Begrebet dækker altså ikke almindelig kriminalitet, men vold, der skal fremme en sag, sprede frygt eller påvirke samfundets udvikling.
Hvad dækker begrebet over?
Når noget kaldes indenlandsk, betyder det, at gerningspersoner, netværk eller støttemiljøer primært har rod i hjemlandet, frem for at være styret udefra. Voldelig ekstremisme kan tage mange former, fra angreb mod mindretal og politiske modstandere til angreb på myndigheder eller symboler på staten. Det kan blandt andet være knyttet til voldelig nationalisme, racistiske ideologier, konspirationstænkning eller andre yderligtgående verdenssyn.
Hvordan bruges termen i praksis?
Myndigheder, forskere og medier bruger begrebet til at beskrive en sikkerhedstrussel, der opstår indefra i samfundet. Det kan for eksempel handle om enkeltpersoner, der radikaliseres online, eller små grupper, som udpeger minoriteter, religiøse fællesskaber eller offentlige institutioner som fjender. I europæisk sammenhæng nævnes ofte beskyttelse af udsatte grupper, fordi ekstremistisk vold kan være rettet mod netop dem.
Begrebet er vigtigt, fordi det hjælper med at skelne mellem skarp politisk protest og egentlig politisk motiveret vold. I den aktuelle nyhedsdækning har det stor betydning for debatter om sikkerhed, demokratisk sammenhængskraft, ytringsklima og beskyttelse af minoriteter.