Et inspektionsregime er et organiseret system af regler, procedurer og kontrolbesøg, der bruges til at overvåge, om en virksomhed, institution eller stat overholder bestemte krav. Begrebet bruges især om ordninger, hvor uafhængige eller internationale inspektører får adgang til anlæg, dokumenter og aktiviteter for at kontrollere, om reglerne bliver fulgt.
Hvad dækker et inspektionsregime over?
Et inspektionsregime handler ikke kun om selve inspektionen, men om hele rammen omkring kontrollen. Det omfatter blandt andet, hvem der må føre tilsyn, hvor ofte kontrollerne finder sted, hvilke oplysninger der skal udleveres, og hvad der sker, hvis reglerne bliver brudt. Regimet kan være varslet eller uanmeldt, regelmæssigt eller aktiveret ved mistanke om overtrædelser.
I praksis bruges inspektionsregimer på mange områder. Det kan være fødevarekontrol, arbejdsmiljø, miljøregler eller internationale våbenaftaler. Fælles er, at formålet er at skabe tillid til, at regler ikke kun findes på papiret, men også bliver håndhævet.
Inspektionsregime i international politik
I udenrigs- og sikkerhedspolitik bruges ordet ofte om aftaler, der skal kontrollere følsomme programmer, for eksempel atomteknologi. Her kan et inspektionsregime give internationale observatører ret til at besøge anlæg, gennemgå rapporter, tage prøver og sammenholde oplysninger med tidligere erklæringer.