Kaution er en økonomisk sikkerhed, som stilles for at skabe tryghed i en aftale eller en retlig situation. Ordet bruges især i to sammenhænge: i jura om et beløb, der kan stilles for midlertidig løsladelse før en retssag, og i boligforhold om et depositum, der skal dække eventuelle skader eller manglende betaling.
Kaution i retssystemet
I juridisk sprog betyder kaution typisk, at en person kan løslades midlertidigt mod at stille et pengebeløb eller anden sikkerhed. Formålet er at sikre, at den sigtede møder op i retten og overholder de vilkår, som myndighederne fastsætter. Hvis personen ikke gør det, kan pengene gå tabt.
Begrebet kendes især fra engelsksprogede retssystemer, hvor "bail" ofte fylder meget i nyheder og kriminalstof. I Danmark bruges ordet sjældnere i daglig juridisk praksis, men det kan stadig optræde i omtale af udenlandske retssager. Når medier skriver, at en person er "løsladt mod kaution", betyder det altså, at vedkommende ikke er frifundet, men får lov at vente på retssagen uden for fængslet.
Kaution som depositum
I en anden betydning bruges kaution om et depositum, især i tysksproget sammenhæng. Her er der tale om et beløb, som en lejer betaler til udlejeren som sikkerhed. Pengene kan bruges, hvis der opstår skader på boligen, eller hvis husleje ikke bliver betalt. Når lejeforholdet slutter, får lejeren normalt beløbet tilbage, hvis alt er i orden.
Det er vigtigt at skelne mellem de to betydninger, fordi ordet kan forvirre på tværs af lande og regelsæt. I aktuelle nyheder kan kaution være central i historier om straffesager, udlevering, boligmarked og forbrugerrettigheder. Derfor er begrebet nyttigt at kende, når man vil forstå både internationale retssager og regler i andre lande.