Kollegium som studenterbolig
I Danmark forbinder de fleste et kollegium med en bolig for studerende ved en uddannelsesinstitution eller i en studieby. Her er formålet både praktisk og socialt. Studerende får et sted at bo, ofte med adgang til fælleskøkken, vaskeri, opholdsrum eller fælles arrangementer. Kollegielivet er derfor ikke kun en boligform, men også et fællesskab, hvor beboerne deler hverdagsliv, regler og ansvar.
Et kollegium adskiller sig fra en almindelig lejebolig ved, at det ofte er målrettet studerende og kan være knyttet til bestemte optagelseskrav eller ventelister. Mange forbinder også kollegier med et aktivt beboerdemokrati, hvor beboerne selv er med til at træffe beslutninger om husorden, sociale aktiviteter og brug af fællesarealer.
Den bredere betydning
Historisk og internationalt kan ordet også betyde et råd, en sammenslutning eller et organ, hvor medlemmerne har nogenlunde lige status. I universitetsverdenen kan et collegium for eksempel være en gruppe af undervisere, forskere eller ledere, der samarbejder om fælles opgaver. I denne betydning handler ordet mindre om bolig og mere om fælles ledelse, fagligt samarbejde og delt ansvar.
Det er derfor sammenhængen, der afgør betydningen. I en dansk nyhedsartikel vil kollegium som regel henvise til studenterboliger, men i internationale eller historiske tekster kan ordet have en mere institutionel betydning.