En kørestolsbruger er en person, der bruger kørestol som hjælpemiddel til at komme omkring. Det kan være permanent, midlertidigt eller i bestemte situationer, alt efter personens funktionsnedsættelse, helbred eller energiniveau. Nogle bruger manuel kørestol, andre elektrisk kørestol, og behovet kan variere meget fra person til person.
Et hjælpemiddel, ikke en identitet i sig selv
Ordet beskriver først og fremmest brugen af et hjælpemiddel. Det siger ikke i sig selv noget om årsagen, personens sygdom, arbejdsevne eller grad af selvstændighed. En kørestolsbruger kan for eksempel være studerende, pendler, forælder eller idrætsudøver. Mange kan klare sig selv i hverdagen, mens andre har behov for hjælp til transport, løft eller adgang til bygninger.
Begrebet bruges ofte som et neutralt og præcist ord i både medier, myndighedssprog og daglig tale. Nogle foretrækker formuleringen "person, der bruger kørestol", fordi den sætter mennesket før hjælpemidlet. Begge former anvendes i praksis, men det vigtigste er at bruge et respektfuldt sprog og tage udgangspunkt i, hvordan den enkelte ønsker at blive omtalt.
Tilgængelighed i praksis
For en kørestolsbruger handler hverdagen ofte ikke kun om selve kørestolen, men om omgivelserne. Adgang til busser, tog, caféer, arbejdspladser, boliger og offentlige bygninger afhænger af ramper, elevatorer, brede døre, handicaptoiletter og plads nok til at komme rundt. Hvis de løsninger mangler, opstår barrierer, som kan begrænse deltagelse i uddannelse, arbejde og sociale fællesskaber.