Kronen er den juridiske og institutionelle betegnelse for monarkens embede i et konstitutionelt monarki. Begrebet bruges til at skelne mellem den person, der bærer titlen som konge eller dronning, og den statslige funktion, som monarken repræsenterer. Når man taler om kronen, handler det altså ikke først og fremmest om et fysisk symbol, men om den varige institution, der består, selv når den enkelte monark skifter.
Kronen som institution
I et konstitutionelt monarki er kronen en del af statens forfatningsmæssige opbygning. Den knytter sig til de beføjelser, pligter og ceremonielle roller, som tilkommer statsoverhovedet. I praksis betyder det, at handlinger kan udføres i kronens navn, selv om de politiske beslutninger i moderne demokratier normalt træffes af regeringen og parlamentet.
Forskel på person og embede
Kronen gør det muligt at forstå forskellen mellem privatpersonen og det offentlige embede. En konge eller dronning har et privat liv, men fungerer samtidig som symbol på staten. Når medier omtaler, at noget sker på vegne af kronen, henviser de typisk til monarkiets institutionelle rolle, ikke til monarkens personlige holdninger.
I lande som Danmark har denne forskel stor betydning i spørgsmål om ansvar, ceremonier og magtens formelle udøvelse. Monarken står over den daglige partipolitik, mens regeringen bærer det politiske ansvar.