En kupplan er en plan for at afsætte den siddende regering eller statsledelse uden for de normale demokratiske eller forfatningsmæssige procedurer. Ordet bruges især om forberedelser til et statskup, hvor en gruppe søger at overtage magten hurtigt, ofte ved hjælp af militær styrke, sikkerhedsstyrker, våben eller kontrol over centrale institutioner.
Hvad en kupplan indebærer
En kupplan kan omfatte koordinering mellem officerer, politikere, efterretningsfolk eller andre magtfulde aktører, som vil sætte den eksisterende ledelse ud af spil. Målet er typisk at overtage regeringskontorer, parlament, statslige medier, telekommunikation, lufthavne eller andre nøglefunktioner i staten. I nogle tilfælde foregår det skjult over længere tid, i andre tilfælde er der tale om et hurtigt og voldeligt forsøg.
Det er vigtigt at skelne mellem en kupplan og et faktisk kup. En kupplan er selve forberedelsen eller sammensværgelsen. Et kup er den handling, hvor planen føres ud i livet. Man kan også høre ordet brugt bredere i den politiske debat, men i sin egentlige betydning handler det om et forsøg på magtovertagelse uden lovligt
mandat.
Historisk og politisk betydning
Kupplaner forbindes ofte med politisk ustabilitet, svage institutioner og magtkampe i stater, hvor demokratiet er under pres. Men beskyldninger om kupplaner kan også bruges strategisk af regeringer til at retfærdiggøre
undtagelsestilstand, masseanholdelser eller hårdere kontrol med oppositionen. Derfor er det vigtigt at undersøge, om der findes troværdig dokumentation.
I nyhedsdækning optræder ordet ofte, når myndigheder siger, at de har afsløret en
sammensværgelse mod staten, eller når oppositionen anklages for at ville vælte regeringen. Begrebet er centralt i aktuelle internationale nyheder, fordi det siger noget om, hvor stabilt et lands politiske system er, og hvor stor risikoen er for vold, uro og brud på demokratiet.