En LNG-terminal er et anlæg til håndtering af flydende naturgas, også kaldet LNG, Liquefied Natural Gas. Her modtages gassen typisk med skib, lagres i særlige tanke og omdannes derefter fra væske tilbage til gas, så den kan sendes ud i det almindelige gasnet. Formålet er at kunne transportere naturgas over lange afstande uden rørledninger og derefter gøre den brugbar for husholdninger, industri og energisektoren.
Sådan fungerer en LNG-terminal
Naturgas bliver først renset og nedkølet til cirka minus 162 grader, så den bliver flydende. I denne form fylder den langt mindre end som gas, hvilket gør den lettere at transportere med tankskibe. Når LNG ankommer til terminalen, bliver den losset, opbevaret i stærkt isolerede tanke og varmet op igen i et såkaldt regasificeringsanlæg.
Efter regasificeringen kan naturgassen sendes videre gennem rørledninger til distributionsselskaber, kraftværker eller større industrivirksomheder. Nogle terminaler er permanente anlæg på land, mens andre er flydende terminaler til havs. De flydende løsninger kan ofte etableres hurtigere og bruges som midlertidig eller fleksibel importkapacitet.
Betydning, fordele og debat
LNG-terminaler spiller en vigtig rolle for energiforsyning, fordi de kan give lande adgang til gas fra flere leverandører. Det kan mindske afhængigheden af enkelte rørledninger eller bestemte eksportlande og styrke forsyningssikkerheden. I praksis kan en terminal derfor være central, hvis et land ønsker at sprede sine energikilder eller reagere på uro i internationale energimarkeder.
Samtidig er LNG-terminaler omdiskuterede. Tilhængere peger på, at de kan skabe større fleksibilitet i energisystemet. Kritikere fremhæver klima- og miljøproblemer, blandt andet udledninger fra produktion, transport og drift samt lokale bekymringer om sikkerhed og naturpåvirkning.
Begrebet er vigtigt i nyhedsbilledet, fordi LNG-terminaler ofte nævnes i debatter om energikrise, forsyningssikkerhed, grøn omstilling og Europas forhold til globale gasmarkeder.