Logistiske mål er mål i en konflikt, som har betydning for en hærs eller væbnet gruppes evne til at flytte folk, våben, brændstof, mad og andet materiel. Det kan være broer, jernbaner, havne, lagerbygninger, veje, forsyningsdepoter og kommandocentre, der understøtter transport og forsyning. Begrebet bruges især i militær sammenhæng, men bygger på den samme grundidé som civil logistik, nemlig at få ressourcer frem til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Hvad dækker begrebet over?
I krig er logistik afgørende for, om en styrke kan kæmpe effektivt over tid. Derfor kan logistiske mål være lige så vigtige som frontlinjens militære enheder. Hvis en bro ødelægges, kan tropper og køretøjer få sværere ved at rykke frem. Hvis et lager med ammunition eller brændstof rammes, kan det begrænse en hærs handlefrihed. Et angreb på jernbaner, havne eller vejkryds kan også forsinke leverancer og skabe flaskehalse i forsyningskæden.
Begrebet dækker altså ikke kun selve transporten, men hele det system, der holder en militær operation i gang. Det omfatter både fysisk infrastruktur og knudepunkter, hvor varer, udstyr og information samles og fordeles.
Hvorfor er logistiske mål vigtige?
Når medier omtaler angreb på logistiske mål, handler det ofte om mere end at ødelægge materiel. Formålet kan være at svække modstanderens udholdenhed, tempo og mulighed for at gennemføre nye operationer. Et eksempel kan være angreb på en jernbaneforbindelse, som bruges til at fragte forsyninger til fronten, eller mod et depot, hvor reservedele og brændstof opbevares.
Logistiske mål spiller også en stor rolle i vurderingen af en konflikts udvikling. De siger noget om, hvordan parterne forsøger at påvirke hinandens kapacitet på længere sigt, ikke kun vinde enkeltstående slag. Derfor er begrebet centralt i nyhedsdækning af moderne krige og internationale konflikter.