Løntræk betyder, at en del af en medarbejders løn bliver tilbageholdt, før lønnen udbetales. Det kan ske af forskellige grunde, for eksempel hvis der skal betales et beløb tilbage, hvis der er registreret fravær uden løn, eller hvis en offentlig myndighed har besluttet, at et beløb skal trækkes direkte i indkomsten. På lønsedlen vil løntræk typisk fremgå som en særskilt post, så medarbejderen kan se, hvorfor nettolønnen er lavere end forventet.
Hvornår bruges løntræk?
Løntræk kan både være noget, der følger af ansættelsesforholdet, og noget, der sker efter regler fra det offentlige. En arbejdsgiver kan for eksempel foretage løntræk ved for meget udbetalt løn, ved ulovlig udeblivelse eller i situationer, hvor medarbejderen selv har accepteret en ordning, som skal betales via lønnen. Der findes også tilfælde, hvor det offentlige kan kræve træk i lønnen, hvis en person har gæld til staten.
Det er vigtigt at skelne mellem almindelige fradrag på en lønseddel og egentligt løntræk. Skat, arbejdsmarkedsbidrag og pensionsindbetalinger er faste eller aftalte poster, som normalt ikke omtales som løntræk i snæver forstand. Løntræk bruges oftere om en særlig
tilbageholdelse af løn, som sker på grund af en konkret situation.
Hvad betyder det for medarbejderen?
For medarbejderen har løntræk betydning, fordi det påvirker det beløb, der faktisk går ind på kontoen. Derfor bør man altid gennemgå sin lønseddel og undersøge, om trækket er korrekt beregnet og lovligt begrundet. Hvis noget er uklart, kan man spørge arbejdsgiveren, lønkontoret, sin
fagforening eller en relevant myndighed.
I praksis er løntræk et vigtigt begreb, fordi det ligger i krydsfeltet mellem
arbejdsret, privatøkonomi og
offentlig forvaltning. I den offentlige debat dukker emnet ofte op i historier om lønforhold, gældsinddrivelse og medarbejderes rettigheder, og derfor er det centralt at forstå i aktuelle nyheder.