Magnituden er et mål for, hvor stort et jordskælv er. I geologi bruges begrebet om den energi, som jordskælvet frigiver ved kilden. Magnituden angives typisk på en logaritmisk skala, hvilket betyder, at forskellen mellem to hele trin er langt større, end den umiddelbart ser ud til. Et jordskælv med højere magnitude er derfor ikke bare lidt stærkere, men markant større i energifrigivelse.
Hvad magnituden fortæller
Magnituden beskriver selve jordskælvets størrelse, ikke hvor voldsomme rystelserne føles et bestemt sted. Et jordskælv har kun én magnitude, men det kan opleves meget forskelligt afhængigt af afstand til epicentret, undergrunden og bygningernes kvalitet. Derfor skal magnituden ikke forveksles med intensitet, som handler om de faktiske rystelser og skader lokalt.
Når medier omtaler et jordskælv som for eksempel 5,0 eller 7,0, er det magnituden, de henviser til. Fordi skalaen er logaritmisk, repræsenterer en stigning på ét trin en stor forskel i styrke. Det er en vigtig grund til, at selv små ændringer i tallet kan have stor betydning for, hvordan forskere og myndigheder vurderer hændelsen.
Magnitude kontra intensitet
Det er almindeligt at blande magnitude og intensitet sammen, men de dækker over to forskellige ting. Magnitude er et teknisk mål for jordskælvets størrelse ved kilden. Intensitet beskriver derimod, hvordan jordskælvet mærkes på forskellige steder, og hvor stor skade det forårsager.
Derfor er begrebet vigtigt
Magnituden er central, fordi den giver et fælles og sammenligneligt mål for jordskælvs størrelse på tværs af lande og hændelser. I nyhedsdækningen hjælper begrebet offentligheden med hurtigt at forstå, hvor alvorlig en seismisk begivenhed kan være. I en tid med stor opmærksomhed på naturkatastrofer, beredskab og infrastruktur er magnituden derfor et vigtigt begreb i aktuelle nyheder.