Målretning er processen, hvor man bevidst retter en indsats mod en bestemt person, gruppe eller enhed ud fra udvalgte kriterier. Begrebet bruges i mange sammenhænge, blandt andet i reklame, politisk kommunikation, sikkerhed, sundhed og digital teknologi. Formålet er at gøre en indsats mere præcis, så budskaber, ressourcer eller handlinger rammer dem, man ønsker at påvirke eller overvåge.
Hvordan målretning fungerer
I praksis bygger målretning ofte på data, adfærd eller forhåndsdefinerede kendetegn. I digital annoncering kan det for eksempel være alder, geografi, interesser eller tidligere onlineadfærd, der afgør, hvem der ser en bestemt annonce. En sportsforretning kan dermed vise løbesko til personer, der har søgt på træning eller set videoer om motion.
Fordele, grænser og debat
Fordelen ved målretning er, at den kan gøre kommunikationen mere relevant og effektiv. Modtageren får indhold, der passer bedre til situationen, og afsenderen bruger sine ressourcer mere præcist. Men målretning rejser også spørgsmål om privatliv, gennemsigtighed og fairness. Hvis den bygger på persondata eller følsomme oplysninger, kan den opleves som indgribende. Den kan også føre til forskelsbehandling eller til, at mennesker kun møder bestemte budskaber og perspektiver.
Derfor er målretning et vigtigt begreb i aktuelle debatter om techplatforme, politisk påvirkning, databeskyttelse og overvågning. At forstå målretning gør det lettere at vurdere, hvordan information, reklamer og myndigheders indsatser formes, og hvem der i praksis bliver udvalgt som mål.