mentalundersøgelse - Ordbog

En mentalundersøgelse er en retspsykiatrisk vurdering af en person, typisk en sigtet eller tiltalt, for at belyse vedkommendes psykiske tilstand i forbindelse med en straffesag. Formålet er at hjælpe retten med at afgøre, om personen var utilregnelig på gerningstidspunktet, om der er behov for behandling, og hvilken reaktion der er mest relevant efter loven.

Hvad en mentalundersøgelse bruges til

I Danmark bliver en mentalundersøgelse normalt bestilt af retten eller anklagemyndigheden, når der er tvivl om en persons mentale forhold. Undersøgelsen udføres af fagpersoner inden for psykiatri og bygger ofte på samtaler, journaloplysninger, observationer og oplysninger om den konkrete sag. Det er ikke det samme som en almindelig psykologisk test eller en terapiudredning. Den har et juridisk formål og skal bruges som fagligt grundlag i retten.

Undersøgelsen skal blandt andet belyse, om den tiltalte lider af en alvorlig psykisk sygdom, har en udviklingsforstyrrelse eller på anden måde har mentale forhold, der kan påvirke ansvar og straf. Hvis en person vurderes utilregnelig, kan retten i stedet for fængsel vælge en foranstaltning, for eksempel psykiatrisk behandling.

Betydning i retssystemet

En mentalundersøgelse afgør ikke alene en sag, men den kan få stor vægt. Dommeren træffer den endelige beslutning, men bygger ofte på de retspsykiatriske vurderinger sammen med beviser og forklaringer i sagen. Et praktisk eksempel kan være en voldssag, hvor den tiltalte har en historik med alvorlig psykisk sygdom. Her kan undersøgelsen være central for at vurdere, om fængsel, behandling eller en anden reaktion er mest passende.

Derfor er begrebet aktuelt

Mentalundersøgelser spiller en vigtig rolle i debatter om retssikkerhed, kriminalitet, psykiatri og behandling. Begrebet er aktuelt i nyhedsstrømmen, fordi det ligger i krydsfeltet mellem samfundets behov for ansvar og hensynet til mennesker med alvorlige psykiske lidelser.