Et menneske betegnes som utilregneligt, når vedkommendes psykiske tilstand på tidspunktet for en handling var så alvorligt forstyrret, at personen ikke kan holdes fuldt strafferetligt ansvarlig. Ordet bruges især i juraen og i retspsykiatrien, hvor vurderingen handler om, hvorvidt en person havde evnen til at forstå sine handlinger eller styre dem.
Hvad betyder utilregnelig i juridisk forstand?
I daglig tale kan man kalde nogen "uberegnelig", hvis de opfører sig uforudsigeligt. Utilregnelig er noget andet. Det er et fagligt og juridisk begreb, som knytter sig til ansvar for en strafbar handling. Vurderingen ser på personens mentale tilstand netop ved gerningstidspunktet, ikke bare på om personen generelt har psykiske problemer.
En person kan for eksempel have en alvorlig psykose, stærke vrangforestillinger eller en anden tilstand, der gør, at virkelighedsopfattelsen er væsentligt forstyrret. I sådanne tilfælde kan domstolen nå frem til, at personen var utilregnelig. Det betyder ikke, at handlingen bliver uden konsekvenser, men at reaktionen typisk bliver behandling eller andre særlige foranstaltninger i stedet for almindelig straf.
Hvordan vurderes det?
Spørgsmålet om utilregnelighed afgøres ikke alene af dommerens mavefornemmelse. Domstole støtter sig ofte på erklæringer fra psykiatriske eksperter, som vurderer den tiltaltes mentale tilstand. Her ser man blandt andet på sygdomshistorik, adfærd før og efter handlingen og medicinske undersøgelser.