En strafferetlig vurdering er en juridisk vurdering af, om en handling kan være strafbar, og om der er grundlag for at indlede eller føre en straffesag. Vurderingen sker på baggrund af de oplysninger, der foreligger, for eksempel en anmeldelse, dokumenter, vidneforklaringer eller andet bevismateriale. Formålet er at afgøre, om sagen hører hjemme i strafferetten, eller om den eventuelt i stedet er et civilretligt, forvaltningsretligt eller disciplinært spørgsmål.
Hvad indgår i vurderingen?
En strafferetlig vurdering handler ikke kun om, hvorvidt noget virker forkert eller kritisabelt. Det afgørende er, om de konkrete forhold kan opfylde betingelserne i en straffebestemmelse. Myndighederne ser blandt andet på, hvad der er sket, hvem der kan have handlet, og om der er tilstrækkelige oplysninger til at knytte en person til det mulige forhold.
Der indgår også en vurdering af forsæt eller uagtsomhed, altså om handlingen er sket bevidst eller ved manglende agtpågivenhed, hvis det er relevant efter loven. Samtidig vurderes det, om beviserne er stærke nok til, at en sag realistisk kan efterforskes og eventuelt føres i retten. En anmeldelse fører derfor ikke automatisk til tiltale eller dom.
Hvornår bruges begrebet?
Begrebet bruges ofte af politi, anklagemyndighed, advokater, myndigheder og medier. Hvis der for eksempel kommer oplysninger frem om mulig dokumentfalsk, bedrageri, vold eller brud på særlovgivning, vil der typisk blive foretaget en strafferetlig vurdering. I offentlige sager kan formuleringen også dække over, at myndigheder undersøger, om et forhold skal anmeldes til politiet.
Derfor er det vigtigt
En strafferetlig vurdering er central, fordi den markerer grænsen mellem kritikværdig adfærd og mulig kriminalitet. Den har betydning for borgernes retssikkerhed, fordi straf kræver et klart lovgrundlag og et tilstrækkeligt bevisgrundlag. I den aktuelle nyhedsdækning er begrebet vigtigt, fordi det ofte bruges, når sager om magtmisbrug, økonomiske forhold eller offentlige myndigheders handlemåde skal vurderes juridisk.