En folkeretlig vurdering er en juridisk bedømmelse efter international ret. Begrebet bruges især i krig, sikkerhedspolitik og forsvar til at afgøre, om en militær handling, et angrebsmål eller et våben er lovligt. Kernen er, om reglerne i folkeretten, herunder den humanitære folkeret, bliver overholdt, og om civile er tilstrækkeligt beskyttet.
Hvad vurderingen går ud på
I praksis handler en folkeretlig vurdering ofte om flere spørgsmål på én gang. Er målet et lovligt militært mål, eller er der risiko for, at det reelt er civilt? Er angrebet proportionalt, så den forventede skade på civile ikke er uforholdsmæssig i forhold til den militære fordel? Og er der taget de nødvendige forholdsregler for at begrænse skade på civile, bygninger og infrastruktur?
Vurderingen kan også bruges før nye våben eller teknologier tages i brug. Her undersøger man, om et våben eller en metode i sig selv er forbudt, eller om det vil være ulovligt at anvende det i bestemte situationer. Det gælder også nyere områder som cyberoperationer, autonome systemer og brug af kunstig intelligens i militære sammenhænge.
Hvorfor den er vigtig i praksis
Folkeretlige vurderinger foretages typisk af juridiske rådgivere i stater, forsvar og internationale organisationer. De indgår i beslutninger før operationer, under konflikter og bagefter, når handlinger bliver gransket. Et eksempel kan være et angreb på en bygning, hvor vurderingen skal afklare, om bygningen blev brugt til militære formål, og om civile risici blev undersøgt godt nok.
Betydning i den aktuelle debat
Begrebet er centralt, fordi moderne konflikter ofte foregår tæt på civile områder og med ny teknologi, som gør grænserne mere komplicerede. Derfor er folkeretlig vurdering vigtig i nyhedsstrømmen, når myndigheder, eksperter og organisationer diskuterer ansvar, lovlighed og beskyttelse af civile i internationale konflikter.