En militærjunta er en styreform, hvor en gruppe officerer eller andre militære ledere overtager den politiske magt, ofte efter et kup. I stedet for at blive valgt ved frie valg får juntaen kontrollen gennem magt, trusler eller undtagelsestilstand. Ordet bruges typisk om autoritære regimer, hvor militæret spiller den afgørende rolle i staten.
Hvad kendetegner en militærjunta?
En militærjunta består som regel af flere ledende personer fra hæren, flåden eller luftvåbnet, som sammen styrer landet. I praksis kan magten dog hurtigt samle sig hos én stærk general eller en lille inderkreds. Når en junta tager over, bliver parlamentet ofte sat ud af kraft, forfatningen ændret eller suspenderet, og politiske modstandere får begrænset deres rettigheder.
Militærjuntaer begrunder ofte magtovertagelsen med, at de vil skabe orden, bekæmpe korruption eller beskytte nationen i en krise. Kritikere peger derimod på, at denne type styre typisk svækker retsstaten, ytringsfriheden og borgernes mulighed for at vælge deres ledere. Derfor forbindes begrebet ofte med censur, vilkårlige anholdelser og undertrykkelse.
Historiske og aktuelle eksempler
Begrebet er blevet brugt om en række regimer i både Latinamerika, Europa, Afrika og Asien. Et kendt historisk eksempel er militærstyret i Argentina i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Også Grækenland havde en junta under obersternes regime fra 1967 til 1974. I nyere tid er ordet ofte blevet brugt i omtalen af Myanmar efter militærets magtovertagelse.