En miljøvurdering er en systematisk gennemgang af, hvordan et projekt, en plan, et program eller et produkt kan påvirke miljøet. Formålet er at identificere mulige konsekvenser for blandt andet natur, klima, vand, luft, støjforhold og menneskers sundhed, før en beslutning træffes. Miljøvurderingen bruges både i offentlige myndigheders planlægning og i virksomheders arbejde med at dokumentere og reducere deres miljøpåvirkning.
Hvad en miljøvurdering omfatter
En miljøvurdering ser typisk på både direkte og indirekte effekter. Det kan for eksempel være, hvordan en ny vej påvirker dyreliv og støj i nærområdet, eller hvordan en energiplan kan ændre udledninger, arealforbrug og naturhensyn over tid. I nogle tilfælde vurderes et konkret anlæg, mens man i andre vurderer bredere planer og strategier.
Metoden kan også bruges på produkter gennem et livscyklusperspektiv. Her undersøger man miljøpåvirkningen fra råstoffer og produktion til transport, brug og bortskaffelse. Det giver et mere fuldstændigt billede end kun at se på én fase. Derfor er miljøvurderinger ofte et vigtigt redskab, når virksomheder og myndigheder skal sammenligne løsninger og vælge den mindst belastende.
Hvorfor den bruges i praksis
I praksis hjælper miljøvurderingen beslutningstagere med at forebygge skader i stedet for først at reagere, når problemerne opstår. Hvis en kommune for eksempel vil udvide et boligområde, kan en miljøvurdering afdække konsekvenser for grundvand, trafik, grønne områder og lokale arter. Derefter kan projektet ændres, så påvirkningen bliver mindre.
Miljøvurderinger spiller også en rolle i arbejdet med bæredygtig udvikling, fordi de gør det lettere at afveje økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. I den offentlige debat er de vigtige, fordi de skaber et mere oplyst grundlag for politiske beslutninger om energi, infrastruktur, industri og arealanvendelse. Netop derfor er miljøvurdering et centralt begreb i aktuelle nyheder om grøn omstilling, byggeri og naturbeskyttelse.