Minefrygt er frygten for, at der findes søminer i et havområde, så skibe risikerer at blive ramt under sejlads. Begrebet bruges især om usikkerhed i farvande nær konflikter, militære operationer eller områder, hvor miner kan være drevet væk fra deres oprindelige placering. Selv mistanke om miner kan være nok til at ændre ruter, forsinke trafik og øge risikoen for handels- og passagerskibe.
Hvad dækker minefrygt over?
I praksis kan det betyde, at skibe må vente på eskorte, sejle ad længere ruter eller helt undgå bestemte strækninger. For havne, forsyningskæder og international handel kan det få store følger, også selv om der ikke faktisk sker en eksplosion. Frygten i sig selv påvirker beslutninger, forsikringer og sikkerhedsprocedurer.
Konsekvenser for skibsfart og sikkerhed
Minefrygt er særlig vigtig i nyhedsdækning om krig, spændinger til søs og beskyttelse af kritiske handelsruter. Hvis et farvand mistænkes for at være mineret, kan det ramme alt fra containerskibe og olietankere til fiskeri og færgetrafik. Militære minejagtsfartøjer og specialuddannede dykkere bruges ofte til at undersøge og rydde områder, før normal sejlads kan genoptages.