Mordforsøg er et strafbart forsøg på at dræbe et andet menneske, uden at handlingen ender med et fuldbyrdet drab. Det afgørende er ikke kun, om offeret dør, men om gerningspersonen har haft forsæt til at slå ihjel og er gået fra tanke til handling. Derfor kan en sag være mordforsøg, selv om offeret overlever, bliver reddet i tide, eller angrebet afbrydes undervejs.
Hvornår er der tale om mordforsøg?
I strafferetten skelner man mellem trusler, vold og forsøg på drab. Ved mordforsøg ser man især på gerningspersonens hensigt og på, hvor langt handlingen er kommet. Hvis en person eksempelvis stikker en anden med kniv i vitale områder, affyrer et skud mod nogen eller udsætter en person for livsfarlig vold, kan det blive vurderet som mordforsøg. Det gælder også, hvis offeret overlever på grund af hurtig lægehjælp eller tilfældigheder.
Det er domstolene, der vurderer den konkrete sag. Her indgår blandt andet våben, skader, antal angreb, hvor på kroppen der blev slået eller stukket, og hvad den mistænkte har sagt eller gjort før og efter episoden. Et centralt spørgsmål er, om der var forsæt til at dræbe, eller om der i stedet var tale om
grov vold uden drabshensigt.
Hvorfor er begrebet vigtigt?
Begrebet bruges ofte i nyhedsartikler om politiarbejde, retssager og bande- eller familierelateret vold. For offentligheden kan forskellen mellem vold, grov vold og mordforsøg være afgørende for at forstå sagens alvor og den mulige straf. Det har også betydning for ofre, pårørende og den videre
efterforskning.
Mordforsøg er vigtigt i den aktuelle samfundsdebat, fordi det siger noget om, hvordan
retssystemet vurderer livsfarlig vold, og hvordan medier formidler alvorlige kriminalsager til befolkningen.