Morfologi er læren om form og struktur. Ordet bruges i flere fag, men handler grundlæggende om, hvordan noget er bygget op. I sprogvidenskab undersøger morfologi, hvordan ord dannes af mindre betydningsbærende dele. I biologi beskriver morfologi organismers form, størrelse og opbygning. Betydningen afhænger derfor af sammenhængen.
Morfologi i sprog
I lingvistik er morfologi studiet af ords indre struktur. Her ser man på morfemer, altså de mindste enheder i sproget, der bærer betydning. Ordet "katte" kan for eksempel opdeles i "kat" og endelsen "-e", som markerer flertal. På samme måde består "ulæselig" af dele, der tilsammen ændrer ordets betydning.
Morfologi hjælper med at forklare, hvordan nye ord dannes, og hvordan bøjningsformer fungerer. Det er centralt for forståelsen af grammatik, stavning og sprogudvikling. Når man lærer dansk som fremmedsprog, er morfologi også vigtig, fordi den gør det lettere at gennemskue mønstre i ord og endelser.
Morfologi i biologi og andre fag
I biologi bruges morfologi om studiet af levende væseners form og opbygning. Forskere kan sammenligne næbformer hos fugle, bladenes struktur hos planter eller kropsbygning hos dyr for at beskrive arter og deres udvikling. Her handler morfologi ikke om ord, men om fysiske træk og deres indbyrdes forhold.
Begrebet kan også bruges i medicin, retsvidenskab og andre naturvidenskabelige felter, hvor man analyserer form og struktur for at identificere eller klassificere noget. Det gør morfologi til et bredt fagord, som kræver opmærksomhed på konteksten.