Nærforsvar er den del af forsvaret, der beskytter egne enheder, installationer og områder mod trusler på kort afstand. Det kan handle om angreb fra luften, for eksempel droner, helikoptere eller missiler, men også om fjendtlige styrker på jorden. Formålet er at skabe et sidste, tæt beskyttelseslag omkring soldater, skibe, køretøjer, baser eller vigtig infrastruktur.
Hvad nærforsvar dækker
Begrebet bruges både om våbensystemer, taktiske metoder og den samlede beskyttelse tæt på målet. I militær sammenhæng kan nærforsvar være maskingeværer, luftværn med kort rækkevidde, radarer, sensorer og systemer, der hurtigt opdager og bekæmper en trussel. På et krigsskib kan nærforsvar være automatiske kanoner, der skal stoppe indkommende missiler eller droner. På land kan det være soldater og køretøjer, der forsvarer en lejr, en kolonne eller et kommandocenter mod angreb tæt på.
Nærforsvar adskiller sig fra langtrækkende forsvar ved, at reaktionstiden ofte er meget kort. Derfor kræver det høj beredskab, hurtig identifikation af trusler og tæt samspil mellem overvågning, kommando og våben.
Hvorfor det er vigtigt
I moderne krigsførelse er nærforsvar blevet mere centralt, fordi billige droner, præcisionsvåben og hurtige angreb kan ramme mål med kort varsel. Selv store og avancerede militære systemer er sårbare, hvis de ikke har effektiv beskyttelse tæt på. Det gælder også civile mål med strategisk betydning, som havne, lufthavne og energianlæg.
Nærforsvar er derfor ikke kun et teknisk spørgsmål, men også et strategisk. Et land eller en styrke kan have stærke offensive kapaciteter, men uden nærforsvar kan selv små angreb skabe store skader. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi debatter om oprustning, NATO, droner og beskyttelse af kritisk infrastruktur ofte handler om netop evnen til at forsvare sig tæt på egne enheder.